mandag den 12. august 2013

DIY Øreringe med strandfund

I sommerferien var jeg ofte ved stranden...og min yndlingsbeskæftigelse var at kigge efter sten og muslingeskaller. Her er hvad der kom ud af et par ens skaller jeg fandt. Til disse øreringe skal man bruge :

2 skaller , 2 ferskvandsperler, 2 pyrit sten, 2 ørekroge, 2 stænger med øsken , lim, sølvspray . Materialerne kan købes i Panduro Hobby.
Læg skallerne på et stykke papir og spray med en sølvspray med ca. 20 cm afstand. Lad det tørre og vend dem om, og spray på den anden side. Sølvsprayen kan du købe i en farvehandel.
Placer stængerne ned gennem skallen , så kun øjet lige stikker op . Sæt en klat lim.
Sæt en perle og en pyritsten på et stykke metaltråd
Lav et øje med en tang, og vikl den ene ende et par gange tæt om den ende hvor perlen og stenen sidder på. Klip overskydende stykke tråd af.Tag den anden ende af tråden , og stik den gennem øjet med skallen . Lav et tilsvarende øje, vikl omkring et par gange , og klip af .
Sæt derefter skallen fast i ørekrogen . Kopier dette med den anden skal, så du har et sæt øreringe .
Nu har du et par unikke og anderledes øreringe.
Og de passer perfekt til en hat .

Ingen kommentarer:

Send en kommentar