søndag den 14. juli 2013

Sommerferie

Så har jeg lidt sommerferie , og tager i sommerhus sammen med familien . Er tilbage om et par uger ... Hav en god sommer!

Neon sandaler

Disse gamle sandaler fra HM har jeg lige fundet frem . Jeg mener de er et par år gamle , men jeg er stadig vild med dem . Neon-koral ser så flot ud, hvis man har fået lidt farve.
Bluse: Zara, Bukser og sandaler : HM

fredag den 12. juli 2013

Metal Flames

En af mine yndlings T-shirts , er denne gamle slidte T-shirt fra Zara....Jeg kan godt lide, at den gør noget godt i forhold til en pæn sort nederdel .

T-shirt og sandaler : Zara , Nederdel : Topshop

mandag den 8. juli 2013

DIY - Halskæde

Nogle gange er det rart at ens tøj er meget neutralt...og så er det alligevel som om der mangler noget. Her er en opskrift på en sød halskæde , som kan peppe dit look lidt op . Du skal bruge :

Nylon snor, 5 messing møtrikker, carabinhage lås, bomuldssnor, lim
Klip 5 lige lange snore i bomuld , og lim enderne sammen i den ene af kapperne til låsen .
Tag en nylonsor , og bind en knude rundt om bomuldssnorene lige efter kappen . Begynd at vikle snoren stramt, tæt rundt om snorene. Gem den korte snor fra knuden inden under.
Planlæg hvor du vil placere dine 5 møtrikker , og sæt så den første på. Fortsæt derefter med den næste farvede nylonsnor med samme teknik . Husk at stramme undervejs.
Til sidst skal du til at slutte af , og lime den anden ende op i den modsatte kappe. Fyld kappen op med 1/3 lim, og pres enden op og hold i 20 sekunder. Lad det tørre i 30 min.
Til sidst sæt låsen på med små øskner. Så har du en fin kæde til halsen.
Lav gerne flere i forskellige farver, og bland med andre kæder.

fredag den 5. juli 2013

Blue Leopard

Et godt tip er at tjekke HM`s herre afdeling . Der kan man ofte finde interessante og fede T-shirts og toppe . Her har jeg sat min blå leopard T-shirt sammen med leopard taske og ternet jakke ....dejligt mønstermix på en fredag.

T-shirt : HM-Herre . Sandaler: HM . Jakke: Home- made , Taske : Moss-Copenhagen .

torsdag den 4. juli 2013

DETAILS

Her er lidt detaljer fra min togtur forleden ...god blanding af leopard, træ-silhouetter og lynlås ...

mandag den 1. juli 2013

Flotte Puder i Tisvildeleje

Hvis man kommer forbi Tisvildeleje i Nordsjælland , så finder man den fedeste lille butik med skønt tøj i lækre farver og mønstre . Det bliver designet i Danmark og derefter lavet i Indien. Man kan også købe tæpper , tasker, smykker og vævede puder. Ejeren er den sødeste , sejeste Boheme-Rock-Chick . Butikken hedder RASTABLANCHE, og ligger på hovedgaden i Tisvildeleje.

Camel

Jeg elsker denne Camel farve ,som man måske mest forbinder med gammeldags camel-ulds sutsko . Men sat sammen med slidte jeans og sølvsko bliver den alligevel cool.

Trøje: vintage strik. Jeans: Diesel . Sandaler : Zara