fredag den 30. august 2013

Fra Broche til Halskæde

Her er et lille tip til en hurtig kæde du kan lave , hvis du feks. har en gammel broche liggende.

Det er meget enkelt , du skal bare bruge : metalkæde, 2 møtrikker , transparent elastiksnor , og din broche . Jeg har brugt en gammel broche med et løvehovede.
Klip et stykke elastiksnor af og træk det igennem det sidste øje i kæden. Saml så begge elastikender , og træk dem begge igennem møtrikken
Bind så elastik snoren fast til din broche , og lav en dobbeltknude .Elastiksnoren er meget holdbar og stærk , så du skal stramme knuden meget til så den bliver helt lille. Det gode ved elastikbånd er, at det samtidig er usynligt. Nu har du en enkel fin kæde .
Så gå på opdagelse i dit smykkeskrin efter brocher du ikke bruger mere.

mandag den 26. august 2013

LÆDERBUKSER

Dette havde jeg på igår ... endnu en dejlig søndag med solskin
.

Læderbukser: Second Female , T-shirt :HM -Man, Sko : Vintage
Disse fine grønne sko fandt jeg i sommers i en Vintage butik i Berlin

fredag den 23. august 2013

On the Road

Jeg skal køre lidt langt i bil idag , og her er en lille detalje fra bunden af min bil .

Sandal : Zara , Mobilcover: Undercover .

tirsdag den 20. august 2013

STRIBER

Det er blevet lidt køligere i vejret nu , så det er rart at tage trøjer med lange ærmer på . Jeg elsker de to striber på ærmerne.

Top: Zara, Nederdel: Rosemunde, Støvler :Topshop

mandag den 19. august 2013

PINK

Min garderobe er rimelig mørk i farverne, men ind imellem får jeg lyst til farver. Jeg har altid godt kunne lide grå og pink , så denne kombination havde jeg på forleden .

Top: H&M , Nederdel : Rosemunde

mandag den 12. august 2013

DIY Øreringe med strandfund

I sommerferien var jeg ofte ved stranden...og min yndlingsbeskæftigelse var at kigge efter sten og muslingeskaller. Her er hvad der kom ud af et par ens skaller jeg fandt. Til disse øreringe skal man bruge :

2 skaller , 2 ferskvandsperler, 2 pyrit sten, 2 ørekroge, 2 stænger med øsken , lim, sølvspray . Materialerne kan købes i Panduro Hobby.
Læg skallerne på et stykke papir og spray med en sølvspray med ca. 20 cm afstand. Lad det tørre og vend dem om, og spray på den anden side. Sølvsprayen kan du købe i en farvehandel.
Placer stængerne ned gennem skallen , så kun øjet lige stikker op . Sæt en klat lim.
Sæt en perle og en pyritsten på et stykke metaltråd
Lav et øje med en tang, og vikl den ene ende et par gange tæt om den ende hvor perlen og stenen sidder på. Klip overskydende stykke tråd af.Tag den anden ende af tråden , og stik den gennem øjet med skallen . Lav et tilsvarende øje, vikl omkring et par gange , og klip af .
Sæt derefter skallen fast i ørekrogen . Kopier dette med den anden skal, så du har et sæt øreringe .
Nu har du et par unikke og anderledes øreringe.
Og de passer perfekt til en hat .

torsdag den 8. august 2013

neon gul vs James Dean

Det er blevet lidt køligere i vejret nu , men jeg har stadig mine gule plastic sandaler på fra Topshop. De er super bløde og tåler regn hvis der skulle komme en lille byge. God kontrast til James Dean .
Bukser : HM, T-shirt HM Herre, Sko: Topshop

mandag den 5. august 2013

Tilbage fra ferie

Så er ferien slut og det er hverdag igen . Det er vidunderligt at det skønne vejr fortsætter, så man kan forlænge sommerstemningen. Her står jeg ved siden af et lille ferie minde... strandsten med hul bundet på snor.
Top og halskæde :HM , Nederdel : vintage , Sandaler : Zara