tirsdag den 18. juni 2013

DIY - Armbånd

Her er en enkel og nem måde at lave et bredt "guldarmbånd" på kort tid. Materialerne kan købes hos Panduro hobby.
Du skal bruge : Ca. 70 cm kæde , som du deler op i 5 stykker. Husk at den kæde der ligger i midten , skal være lidt længere end de andre , da den skal stikke lidt ud i hver ende til låsen . To små øskner til at hæfte låsen med. En lille lås Sort nylonsnor
Læg kæderne tæt sammen så hullerne er ud for hinanden . Tag nylonsnoren og bind en knude i enden . Begynd at sy med snoren på tværs gennem alle kæderne ...frem og tilbage . Husk at stram til, så kæden holder formen . Slut af med en knude, og sæt en lille klat lim på begge knuder , og klip den overskydende snor væk.
Sæt derefter låsen fast med et øsken i den ene ende, og det andet øsken i modsatte ende.
Sæt armbåndet sammen med andre af dine armbånd . Bland gerne både nye og gamle , fine og afslappede til et nyt og råt look .

Ingen kommentarer:

Send en kommentar